Title Image

CV

Har mere end 12 års erfaring med personlig rådgivning og udvikling af medarbejdere og ledere. Mange af de flere tusind samtaler er med mandlige ledere, der vil styrke og fokusere deres lederskab. Jeg træner folk i tydelig kommunikation, håndtering af konflikter samt bedre balance, når de møder udfordringer

Det meste af mit arbejdsliv har været i kommunikative brancher som reklame-, film- og mediebranchen. I dag er min tid delt mellem coaching/terapi for private i individuelle og gruppeforløb samt team/ledelsesrådgivning i virksomheder. Mine klienter er ofte fra brancher, hvor fællesnævneren er ekstremt højt tempo, høj faglighed/uddannelsesbaggrund samt højt præstationsniveau.

Se presseomtale her

Min tilgang til mennesker er fokus på nærvær, kontakt og respekt i relationen. Al udvikling sker i relationen, hvor vi bliver klogere på os selv, når vi spejler hinanden. Tillid og autenticitet er nøglen til at skabe den gode relation og tryghed for at udvikle og ændre de områder, der har brug for det.

I mine forløb prioriterer jeg at skabe rammerne for et fortroligt miljø med plads til udvikling. Min kompetence er at skabe en høj medarbejder-trivsel og motivation, da jeg mener, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater.

Som menneske er jeg åben, uhøjtidelig og lægger vægt på at behandle folk ordentligt. Er troværdig, tillidsvækkende og værdsætter ærlighed og tydelighed i min omgang med andre mennesker. Er udpræget samarbejdsorienteret og er vant til at samarbejde med mange forskellige mennesker og interessenter.       

Min personlige stil er direkte, skarp og vedholdende altid med udgangspunkt i nuet, og hvor du er. Naturligvis blandet med rummelighed, accept, omsorg og en del humor. Mit fokus er forandring, og at der skal handling til, at det vil ske. Jeg skræller larm og forstyrrelser væk, så du hurtigt kommer ind til kernen af dine udfordringer. Jeg er ikke konfliktsky og sætter altid din udvikling/forandring over alt andet.

Processer i teams og ledelsesrådgivning i virksomheder:

  • Ændring af mindset til at få mere tid, struktur og overblik i arbejdsdagen
  • Skille life og business ad, så der kommer øget balance
  • Arbejde med konflikthåndtering og metoder, der gør det nemmere
  • Arbejde med accept af, at vi er forskellige og at give plads til det
  • Fokus på bedre kommunikation, som gør alting mere klart
  • Får dig som leder til at tage ansvar for gruppens/teamets motivation og arbejdsgejst

Desuden er jeg forfatter til bogen ‘Fra mand til menneske’ og holder foredrag om mænd, kvinder og hvad der skal til for, at vi bliver stærkere og får mere ro i os selv og vores relationer.

Jeg er født i 1963 i København, bor og har min praksis i Vanløse og Rågeleje i sommerferien.

Uddannelse & kurser:
  • Metakognitiv Terapi – Kursus i teori og metode, 2018
  • Unleash the power within seminar med Tony Robbins, London 2017
  • High Performance seminar med Brendon Burchard, Californien 2015
  • Leading Energy & Essens Practitioner www.360gr.dk, 2011
  • Certificeret stresscoach, Think Yellow, 2008
  • Gestaltterapeut, Nordisk Gestaltinstitut – NGI, 1998 – 2003
  • Fotojournalist, Danmarks Journalisthøjskole, 1995 – 1999
  • Merkonom i markedsføring, Handelsskolen, 1988 – 1992
  • Nysproglig student, Frederiksberg Gymnasium, 1980 – 1983
Erhvervserfaring:
  • Gestaltterapeut, stress-coach, forfatter og underviser, 2005 –
  • Mentor, motivator og business coach, 2007 –
  • Selvstændig journalist og fotograf, 1999 –
  • Fotojournalist praktikant, Ekstra Bladet, 1996 – 1998
  • Produktionsleder i reklame-, film- og TV-branchen, 1985 – 1995
Friviligt arbejde:
  • Mentor for Dansk Journalistforbund, 2007 –
  • Krisecentret for voldsramte kvinder, Grevinde Danner Stiftelsen, 2004 – 2005
  • Natherberg for kvinder i Hvidovre, Dansk Røde Kors, 2002 – 2004